Debat Endnu en gang ser vi planer om at nedlægge togstop rundt om i landet – og endnu en gang får vi at vide, at busser vil erstatte dem.
Men vi ved godt, hvordan det plejer at gå: Busserne forsvinder hurtigt igen, når passagergrundlaget er for lavt.
Tilbage står borgerne i landområderne – uden reel adgang til kollektiv transport.
Jeg håber inderligt, at regeringen ikke lytter til den plan, som foreningen Dansk Person Transport har fremlagt.
For hvem er det, planen egentlig er lavet for? Den ser i hvert fald ikke ud til at tage hensyn til dem, der bor uden for de større byer.
Samtidig taler vi om at gøre Danmark grønnere og reducere biltrafikken. Men hvordan hænger det sammen med at skære ned på netop den form for transport, som skal være et grønt alternativ til bilen?
Et af argumenterne for at fjerne togstop er, at togene skal komme hurtigere frem. Men det sker på bekostning af dem, der ikke længere har et togstop i nærheden. De henvises til busser – som kører langsommere, tager omveje og stopper hyppigere.
Det skaber ikke hurtigere transport, men skævere transport. Og det rammer især dem, der ikke har adgang til bil: Ældre, unge uden kørekort og familier uden bil.
Ingen skal lades i stikken – heller ikke dem, der bor uden for byerne.
Hvis vi virkelig vil have flere til at vælge toget og cyklen frem for bilen, skal vi gøre det lettere – ikke sværere – at benytte kollektiv transport i hele landet.
Toget er en rygrad i infrastrukturen, især i områder hvor busser ikke kan tilbyde samme pålidelighed og komfort.
Det handler ikke kun om transport – det handler om lighed og livskvalitet.
Danmark skal hænge sammen – både fysisk og socialt.
Det kræver, at vi investerer i togtrafikken, ikke fjerner den.
