Foredrag Hvordan fungerer hjernen?
Det er den overordnede titel på et foredrag den 14. maj i Løgstrup Hallen med professor ved Aarhus Universitet Leif Østergaard.
Nedenunder gemmer sig spørgsmål som: Hvad gør spil og sociale medier ved hjernen? Og kan man forebygge eller behandle demens?
Vores hjerne består af over 100 milliarder celler, som kommunikerer med hinanden i komplicerede netværk.
Men hvordan hjælper hjernen os med at lære nye færdigheder og navigere i en stadig mere kompleks verden?
Foredraget vil give et indblik i den nyeste viden om hjernen, dens funktioner, og om årsagerne til de hjernesygdomme, som forskerne arbejder på at forebygge.
Leif Østergaard er foruden professor ved Aarhus Universitet og overlæge ved Aarhus Universitetshospital også ophavsmand til »Hjernen« i serien Tænkepauser.
Hans foredrag blev live-streamet til cirka 20.000 mennesker landet over sidste år som led i Offentlige Foredrag i Naturvidenskab, og det er det foredrag, man nu kan opleve live i Løgstrup Hallen og stille spørgsmål direkte til Leif Østergaard.
Foredraget er et særarrangement i forbindelse med Løgstrup Gymnastik & Idrætsforenings 75-års jubilæum.