Håndbold Med to minutter og tyve sekunder tilbage af tirsdagens udekamp mod Hjallerup åndede alt fred og idyl for Stoholm IF's 2. divisions-mandskab.

Føringen lød på 31-26, og de sidste par minutter skulle egentlig bare gå, så holdet kunne rejse hjem med to fine point som opfølgning på den flotte sejr senest over Favrskov.

Men så gik det galt. Fuldstændig galt.

Stoholm blev ramt af en to minutters udvisning, og Hjallerup gik frem i et helbanepres, der tog pippet helt og aldeles fra fjandboerne.

Bolde blev kastet væk, afslutninger blev forceret og brændt, og så væltede kasserne i stedet ind i Stoholm-målet. 1, 2, 3, 4, 5 gange.

På helt uhørt vis blev sejren skyllet ud i toilettet, og i stedet måtte det lokale hold tage hjem en lang næse og blot et enkelt point. På sølle 140 sekunder blev 31-26 vendt til 31-31.

Og stoholmerne skulle endda være glade for, at de overhovedet fik uafgjort. Hjallerup nåede tilmed at få en afslutning med 10 sekunder igen for at tage sejren. Heldigvis blev den misbrugt, men det var en ringe trøst på en sort, sort aften.

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende, og jeg tror alligevel, at jeg har været med i et par tusinde håndboldkampe. Der gik total frys i den. Alle folk glemte, hvad opgaven var. Det var forfærdeligt, når man ellers har spillet en rigtig god kamp i næsten 58 minutter. Det er træls, at det, man står tilbage med, er en sur og bitter smag - og at man var heldig at få et point, når man var foran med fem med 2.20 igen, siger Michael Pedersen.

Han styrede tropperne i fraværet af en sygdomsramt Allan Kjær, som uden tvivl må have fået det endnu ringere af at få genfortalt tirsdagens begivenheder.

- Det er fuldstændig surrealistisk. Folk var målløse og sad bare nede i omklædningsrummet med stenansigter. Hvis vi spillede den her afslutning 1000 gange mere, så er jeg ikke sikker på, at den ville ende ud sådan her igen, siger han.

Det var ikke bare en enkelt eller to, som kunne udpeges som skurke i den frygtelige slutfase.

- Det var lidt hele holdet, som glemte at løbe. Hele kampen havde vi været gode til at trække frikast og få tiden til at gå med os, når vi var i undertal. Vi havde en undertalsperiode, hvor vi var fire mod seks, som vi spillede uafgjort. Vi havde en periode, hvor vi var fire minutter i undertal, fordi én var dum og brokkede sig til to minutter ekstra - og den spillede vi også uafgjort. Så der var intet i sol, måne og stjerner, som sagde, at vi skulle tabe et undertal med 5-0, forklarer Michael Pedersen, der lød som en decideret rystet mand.

- Det er jeg jo også, for det burde ikke kunne lade sig gøre. Hvis alle mand fik bolden, tog tre skridt og afleverede den til den næste, så burde det ikke kunne lade sig gøre med tiden, påpeger han.

Var folk sure i omklædningsrummet eller bare helt tomme for ord?

- Det bliver hos os selv. Det, der sker i omklædningsrummet, bliver i omklædningsrummet, så det er jeg ikke rigtig interesseret i at kommentere på, lyder det fra Michael Pedersen.

Han understreger, at der skal være mulighed for at lade frustrationerne fylde, men så skal den totale nedtur også rystes hurtigt af igen.

- Vi må være sure, skuffede og rasende i dag, og det må vi også i morgen. Men så lægger vi låg på den, når vi mødes torsdag, for vi har en kamp igen på tirsdag. Så vi har ikke tid til at gå og være småirriterede. Vi bliver nødt til at få lagt det her fra os og komme videre, fastslår Pedersen.