Bogudgivelse Den skæbnesvangre togulykke ved Sorø i 1988 har sat sine spor på et utal af menneskekæbner i årenes løb.

Otte mennesker omkom i ulykken og hele 72 mennesker blev såret, da Intercity-toget 104 fra Fredericia røg af sporet og væltede ud foran en skov ved Sorø.

Udover de tilskadekomne, der overlevede med gener fra deres kvæstelser, så var der også en hel del passagerer ombord, der hurtigt blev en del af den storstilede redningsaktion.

Blandt andre den folkekære skuespiller Bodil Jørgensen, der har beskrevet togulykken som livsforandrende for hende. I den kaotiske situation holdt hun hovedet koldt og holdt en indeklemt, kvindelig medpassager i hånden, indtil de professionelle reddere kunne skære hende fri.

- Jeg sad hjemme i stuen i Stoholm og fulgte med i fjernsynet som niårig, fortæller journalisten Jakob Olling, der tydeligt husker ulykken fra sin barndom. Selvom han var langt fra ulykkesstedet blev han også påvirket af Sorø-ulykken.

Nu har han netop udgivet værket »Sorøkatastrofen«, som er en dokumentarisk gennemgang af den dengang værste togulykke i Dnamark siden 2. verdenskrig.

Bogen er blevet til gennem interviews med øjenvidner og aktindsigter og forsøger at fortælle den samlede historie om tragedien i 1988.

- Mange kan sikkert ligesom jeg huske historien i grove træk, men der er meget mere til historien end som så, pointerer Jakob Olling.

Fem års research

Idéen til bogen begyndte, efter Jakob Olling havde skabt et større journalistisk værk til TV Østs hjemmeside i anledning af 30-året for ulykken i foråret 2018.

For hans eget vedkommende var der dog mange flere løse ender, han ønskede at opklare.

- Det slog mig, at rigtig mange af dem, jeg talte med, huskede ulykken vidt forskelligt, og det viste sig, at der ikke rigtig var enighed om, hvad der var hændt den dag, fortæller Jakob Olling.

Han fortsatte arbejdet med at opklare mysterierne om sagen i de næste fem år.

- Det havde nok været sundere at gå til fodbold, fortæller han med et grin.

Han har brugt tiden til at indsamle vidneberetninger fra nogle af ulykkens usungne helte.

Det tog ham blandt andet tre år at finde frem til en sygeplejerske, hvis navn var stavet forkert i lokalavisen, der kom uskadt fra ulykken med sine to børn, som hun prompte parkerede hos et nærliggende hus i Sorø, inden hun skyndte sig tilbage til ulykken for at hjælpe de nødlidte.

- Hun har senere været med til at sætte præg på udformingen af akutmodtagelser i landet. Hendes liv blev også i høj grad præget af Sorø-ulykken, fortæller Jakob Olling.

Ansvaret for ulykken havnede som bekendt hos lokomotivføreren, der blev dømt for uagtsomt manddrab for at have kørt for stærkt med toget.

Jakob Olling bemærker, at det var DSB selv, der stod for opklaringsarbejdet, da ulykken fandt sted før politireformen.

- Lokomotivføreren kørte for hurtigt. Det erkendte han selv i retten. Men der hører også mere til historien. Blandt andet havde man sparet på en række sikkerhedsforanstaltninger i de dengang nye togsæt. Der fandt seks togulykker sted i løbet af 1988, hvor den i Sorø uden tvivl var den værste, forklarer Jakob Olling.

Efter lokomotivførerens dom forsvandt historien ligeså stille fra offentlighedens søgelys, men myndighederne har fortsat taget ved lære af den tragiske togulykke

- Ved indkøb af nyt udstyr til beredskabsstyrelsen, nye supersygehuse og så videre kan man typisk se henvisninger til de erfaringer, man har draget af Sorøulykken, pointerer forfatteren.

Bogen »Sorøkatastrofen« er udgivet af Kriminalforlaget.