fly Muntre melodier og et underfundigt tekstunivers er kendetegnet for musikeren »Rasmus Johansen fra Fly«.
De kvaliteteter går igen i kunstnerens nyeste udgivelse »På Varmestuen«, som udkom den 25. februar.
Albummet indeholder 12 sange, og de har alle det til fælles, at de er inspireret af samtaler, observationer og ideer fra Rasmus Johansens besøg på Kirkens Korshærs varmestue i Holstebro.
- Hver onsdag har jeg tilbragt med brugerne af varmestuen, og det har virkelig været en øjenåbner. Jeg vidste dårligt nok, hvad en varmestue var, før jeg tog springet og gik op ad trappestenene, fortæller Rasmus Johansen om albummets tilblivelse.
Besøgene på varmestuen kom i stand, da korshærspræsten Anette Ejsing kontaktede Rasmus Johansen og inviterede ham forbi den lokale varmestue.
Hun havde en idé om, at han var den rette kunstner til at skabe et stykke musik, som varmestuens brugere kunne synge med på.
- Vi blev egentlig enige om, at møderne i varmestuen ikke behøvede at munde ud i et konkret produkt, men efter jeg begyndte at have min gang på varmestuen og hørte alle de her skæbnefortællinger folde sig ud, så begyndte der så småt at komme idéer til sange på banen, forklarer Rasmus Johansen.
Fælles sange
Tidligere på måneden udkom singlen med samme titel »På Varmestuen«, som er skrevet til ære for de faste brugere, som Rasmus Johansen mødte.
Sangen er da også gået hen og blevet et fælleseje med varmestue-brugerne, da omkvædet er ganske venligt at synge med på.
- Vi spillede sangen for dem nogle gange. De startede med at synge lidt med på omkvædet, og til sidst endte det med, at de fløj op af stolen for at danse og skråle med, fortæller Rasmus Johansen.
- Så tænkte jeg ved mig selv, at projektet var lykkedes - hvis man da overhovedet kunne kalde det for et projekt, konstaterer Rasmus Johansen med et grin.
De øvrige 11 sange på albummet er på samme måde inspireret af Rasmus Johansens ugentlige gang på varmestuen. Flere af varmestuens brugere spiller også instrumenter og synger med på en del af numrene.
- Jeg fik blandt andet foreviget nogle numre i kælderen med en meget dygtig pianist, som er fast bruger af varmestuen, fortæller Rasmus Johansen.
Fordomme dømt ude
Før Rasmus Johansen havde tilbragt tid på varmestuen, havde han en forestilling om, at landets varmestuer var at sammenligne med herberg for hjemløse.
Det er dog to vidt forskellige ting, har han erfaret.
- Alle mine fordomme om varmestuer blev manet i jorden, i det øjeblik jeg trådte indenfor, siger han og fortsætter:
- Der er en stor diversitet i de typer, der benytter sig af varmestuer. Der var en arbejdsløs designer, en pensioneret oberst, en ensom dyrlæge, samt alkoholikere og narkomaner, fortæller han.
- De har alle det til fælles, at de søger det her fællesskab med andre. Og det er gået op for mig undervejs, at jeg egentlig passer meget godt i sådan et sted, konstaterer Rasmus Johansen.
Fællesskab på vers
Det stærke fællesskab har været en øjenåbner for kunstneren, og derfor inddrager sangene på albummet også nogle af de aktiviteter, som brugerne på varmestuen elsker at lave.
- Alle har brug for at være en del af et fællesskab, og det tager virkelig mange former i sådan en varmestue. Folk strikker sammen, spiller ludo sammen og ser en film sammen, fortæller Rasmus Johansen.
En del af sangene handler også om den lokale egn, der kærligt kaldes »Hancocklandet«. Det kan man blandt andet høre i slutnummeret »Bob Ølhunds Viseverden #1«, hvor omkvædet lyder:
- Hør nu Hancock-hanen, der glammer så smukt over Hancocklandet. Se der flyver Bob Ølhund med hyp-hest og vogn - som en blæst over Limfjordens vande, der bliver sunget i kor.
Efter de mange besøg kan Rasmus Johansen varmt anbefale varmestuerne til alle, der måtte føle sig ensom i hverdagen.
- Jeg vil ønske for de mennesker, der sidder med ensomhed, at de kan finde vej til en varmestue. Det kræver noget mod at gå op ad trappen, så jeg har stor respekt for de menensker, der tager skridtet, siger han og tilføjer hurtigt:
- Det har bestemt ikke været et selvrealiseringsprojekt for mig, men jeg føler mig rigere på oplevelser efter at have besøgt varmestuen. Det har udvidet min verden på en god måde. Jeg håber, at folk, der lytter til pladen, kan få en oplevelse af, at dørene til varmestuen bliver åbnet, så de kan kigge ind for en stund.
