112 Onsdag aften kort før midnat opdagede en forbipasserende, at der var tændt bål på rastepladsen ved Fiskbæk Å ved viadukten på Lundgårdsvej/Nybrovej mellem Sparkær og Ravnstrup.
Vedkommende ringede efterfølgende til politiet, da der ingen mennesker var omkring bålet, men både tørt græs og grene.
- Så der blev sendt bud efter brandfolk, og flammerne blev slukket, inden de nåede at brede sig, siger politikommissær Andreas Bang Andersen fra lokalpolitiet i Viborg.