Energi Det havde egentlig været en overraskende dæmpet og civiliseret dialog, taget i betragtning hvad der er på spil, da BioCirc onsdag aften havde inviteret til informationsmøde om en projekteret Energipark Iglsø med solceller, vindmøller og biogas i smørhullet mellem Kjeldbjerg, Iglsø, Stoholm og Lånum.

Og det var ikke, fordi der ikke var interesse for mødet i Stoholm Fritids- og Kulturcenter, hvor der med omkring 175 deltagere mødte dobbelt så mange op, som der i første omgang var dækket op til.

Det skortede heller ikke på kritik, da en lind strøm af spørgsmål gennem først den ene time og så den anden time søgte svar på alt fra solcellernes potentielle forureningsfare til de mange gylletransporter, der i forvejen er til stor irritation og gene for beboere i nærheden af Iglsø Biogas, der allerede i 2018 åbnede midt i det projekterede område.

Men der havde været et bemærkelsesværdigt fravær af spørgsmål vedrørende den opkøbsstrategi, BioCirc har lagt for dagen i forbindelse med det projekt, man stort set har alle aftaler på plads til.

Den har nemlig sat lus i skindpelsen hos lokalbefolkningen ved at dele sol og vind ulige, for mens nogle af dem, der tidligt gik med til et salg, gjorde det for 170.000 kroner per hektar, har prisen for de senest ankomne angiveligt været helt oppe på 470.000 kroner per hektar.

Den forskelsbehandling har givet uro i lokalsamfundet, men da projektudvikler Simon Lauridsen fra BioCirc efter et par timer lagde op til at runde aftenen af, var det forhold ikke blevet nævnt med et ord.

Simon Lauridsen gav dog lige plads til et sidste spørgsmål, og mikrofonen blev givet videre til en herre, der tilsyneladende havde siddet hele aftenen på en rygende vulkan og nu ville sikre sig, at de i hvert fald ikke kunne være i tvivl om, hvad han mente om den opkøbsstrategi.

- Den har været helt ad røven til, indledte han.

- Vi blev fyldt med løgn om, at vi skulle være med fra start, for ellers kunne vi aldrig sælge det, og så kunne vi komme til at bo midt i en solcellepark. Det ville jeg ikke, så derfor gik jeg med på at sælge, men et år efter kunne folk stadig komme med. Og så har min nærmeste nabo solgt 10 hektar for mere, end jeg kan få for tyve. Det er fandme noget svineri, sagde han og fulgte op med endnu en trumf.

- Jeg synes, at alle her skal vide, at BioCirc ikke er værd at handle med. I er kun til at lukke op og skide i, og jeg håber, der bliver lukket for jer. I har ødelagt min nattesøvn, og I er fuldstændig ligeglade, lød det i utvetydige vendinger.

Simon Lauridsen syntes ikke, det var et emne at diskutere i så stor en forsamling, men han opfordrede til at kontakte ham individuelt.

- Nu har jeg hørt, at der er utilfredshed omkring det, og det er vi selvfølgelig kede af, men lad os prøve at få en snak omkring det. Du kan komme op til mig bagefter, sagde han henvendt til den borger, der lige havde lettet sit hjerte.

Forud for aftenens dramatiske højdepunkt var gået et par timer, hvor der også var lidt nyt under solen i forhold til det, vi allerede vidste om projektet.

Det senest tilgængelige materiale fra Viborg Kommune talte om en energipark på i alt 340 hektar, men den viser sig nu at være på 450 hektar, efter at flere lommer af områdets bølgende istidslandskab er blevet tilføjet.

Desuden er der på oversigtskortene nu tilføjet en række vindmøller, der varierer i antal og højde, alt efter hvilken af to modeller man ender med at foretrække.

Den ene model indeholder 10 styk 150 meter høje vindmøller, mens den anden model opererer med seks vindmøller, der så til gengæld vil være 185 meter høje.

For begge modeller gælder det, at vindmøllerne vil blive suppleret af 375 hektar solceller, 60 hektar natur og 14 hektar industriklynge.

Solcellerne vil komme til at producere 400 gigawatt-timer om året. Vindmøllerne vil komme til at producere 124-138 gigawatt-timer om året.

Simon Lauridsen kom også ind på virksomhedens fokus på at lade solcelleparken gøre så lidt opmærksom på sig selv som muligt.

- Mange af jer har sikkert set solcelleparken ude ved Kvosted, og den er da ikke supergodt pakket ind. Det, synes jeg da, heller ikke. Vi arbejder i vores planer for solceller på at sikre, at de godt nok skal være der, men i videst muligt omfang skal man ikke kunne se dem, sagde Simon Lauridsen.

Han slog fast, at man altid arbejder med læbælter bestående af planter, der i forvejen hører til på egnen, men erkendte også, at det bølgende terræn i Fjends gør det til en udfordring helt at pakke solcelleparken ind.

Han berørte også projektets helhedsplan, der involverer borgerne i nærområdet i en dialog om, hvad man kunne tænke sig indenfor energiparkens grænser. For eksempel vandrestier, mountainbikeruter og ridestier kan komme på tale.

Ditlev Høgh er til daglig anlægsdirektør på Vesthimmerland Biogas, men har for nylig gennem nogle måneder også haft sin gang på anlæggene i Iglsø og Grønhøj.

Han var onsdag med som afløser for en sygdomsramt Jeppe Kluge fra Iglsø Biogas for at fortælle om, hvad Iglsø Biogas i dag er for en størrelse.

Det affødte en række spørgsmål vedrørende de mange gylletransporter, der ifølge aftalen i udgangspunktet skal ligge i tidsrummet 7-18, men påstanden fra omkring 10 forskellige borgere var, at chaufførerne ikke overholder det tildelte tidsrum til gylletransporterne, men kører døgnet rundt.

Det var Ditlev Høgh ikke glad for at høre, og han lovede at rette op på det, hvis det virkelig skulle forholde sig sådan.

- Det, skal jeg sørge for, ikke sker fremadrettet. Det burde ikke kunne lade sig gøre, for der er en bom derude, der burde lukke, så de ikke kan køre. Og jeg ved, hvornår chaufførerne arbejder, sagde Ditlev Høgh.

- De kører døgnet rundt, og det er hele året, råbte en kvinde fra salen, og så var det slået fast.

Mødet havde nok primært tiltrukket kritikere af projektet, men sådan er det overalt, hvor energigiganterne møder op for at fortælle om deres fortræffeligheder, og ingen steder bliver de mødt med flagallé og klapsalver.

Og når den ene part har de store og nationale, ja endog globale briller på og ønsker at levere grønne løsninger for klodens bedste, og den anden part helt konkret og nært bliver berørt af de konkrete, grønne tiltag, er dialogen konstant på nippet til at bryde sammen.

De to parter taler simpelthen ikke samme sprog, og mens de fleste i et eller omfang nok er varme på ideen om vedvarende energi (VE), er modtagelsen som i Stoholm onsdag aften straks mere kølig med udsigt til selv at blive nabo til et solcelle-anlæg eller vindmøller.

Derfor har de store energispillere også lært, at det er en god idé at medbringe godt med sovs for at få de grønne kartofler til at glide ned.

Grøn Pulje har de fleste efterhånden stiftet bekendtskab med. Den er en lovpligtig pulje af penge, der forpligter udvikleren til at afsætte en vis procentdel af projektets værdi til initiativer i lokalområdet, og den forvaltes af kommunen.

Og at den grønne pulje i forbindelse med Energipark Iglsø rent faktisk vil beløbe sig til 134 millioner kroner, fik nogle af de tilstedeværende til at finde »wow-udtrykket« frem på ansigtet.

De stillede også gratis strøm i udsigt til energiparkens nærmeste naboer, som er dem, der enten bor inden for otte gange møllehøjde (1200-1480 meter) eller 200 meter fra solceller.

Hvis byrådet i Viborg mener, at Energipark Iglsø er et projekt, man skal gå videre med, kommer der en fordebat, der har en høringsperiode, hvor der igen vil komme borgermøder. Om alt går efter planen, vil Energipark Iglsø være en realitet i løbet af to-tre år.