Tele Teleselskabet 3 skruer nu op for 5G-signalet i Løgstrup, og med en ny masteposition på Gammelstrupvej får de lokale kunder nu adgang til lynhurtigt internet og langt hurtigere up- og downloadhastigheder både til mobilen og det mobile bredbånd.
Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.
3 er i øjeblikket i gang med at udrulle det topmoderne og lynhurtige 5G-netværk i hele landet, og nu er turen altså kommet til Løgstrup til glæde for netværkschef hos 3 Kim Christensen.
- Vi arbejder intenst med at sætte 5G-udstyr op i alle vores eksisterende mastepositioner, og derfor er det en fornøjelse at se, at vi kan gøre en positiv forskel for beboerne og gæsterne i Løgstrup, hvor vi nu skruer op for 5G-netværket, siger Kim Christensen.
Ifølge netværkschefen gør det ikke alene, at 3’s kunder i området får hurtigere internet på mobilen og derhjemme. Det har også betydning for det lokale erhvervsliv og dets muligheder for at bruge 5G-baseret teknologi i deres forretning.
- Derfor er vi stolte over at kunne levere en vigtig del af infrastrukturen i Viborg Kommune, siger Kim Christensen.
Teleselskabet 3 er i øjeblikket i gang med at opføre over 900 nye mastepositioner i hele landet for at gøre netværket endnu stærkere og sikre endnu bedre forbindelser for 3’s kunder i fremtiden.