Mit Hjem Det startede vist, da de sad med hinanden i hånden og så programmet DR-Friland på tv for 20 år siden.

Her var en gruppe familier i Feldballe på Djursland i gang med at udvikle et nyt bysamfund med bæredygtighed som omdrejningspunkt.

Centralt i det eksperimenterende byggeri af natur- og genbrugsmaterialer var et halmhus, som en vis Steen Møller havde sat sig for at bygge.

- Vi sad og tænkte: Kan man virkelig bygge et hus på den måde? Og så blev vi enige om, at det faktisk var en rigtig god idé. Det må vi også kunne. Og så kastede vi os egentlig bare ud i det, siger Martin Høj Jensen.

Han er varmemester i fødebyen Stoholm, og han tager imod i hjemmet på Rørgårdsvej syd for byen sammen med sønnerne Ask og Svend, mens mor Britt endnu ikke er kommet hjem fra arbejde.

Hjemmet er et halmhus, som stod færdigt i 2009, og Martin Høj Jensen indrømmer, at det var godt, de ikke vidste, hvad det ville kræve, da de gik i gang.

Samtidig forstår drengene ikke, hvad interessen for deres halmhus skyldes. De synes nemlig ikke selv, det er noget særligt. Men de har heller aldrig prøvet andet.

Hele halmhuset, der ligger halvanden kilometers penge nede ad en grusvej mellem Stoholm og Lånum, er indrettet i varme og organiske materialer, som giver en dejlig hulestemning, der egner sig godt til fælleshygge i familien. Martin Høj Jensen søgte i øvrigt sammen med et par naboer Norlys-midler hjem til at få en bedre mobildækning i området, så alle i huset kan være online samtidig, og der kan streames og spilles med en ordentlig internethastighed.
Hele halmhuset, der ligger halvanden kilometers penge nede ad en grusvej mellem Stoholm og Lånum, er indrettet i varme og organiske materialer, som giver en dejlig hulestemning, der egner sig godt til fælleshygge i familien. Martin Høj Jensen søgte i øvrigt sammen med et par naboer Norlys-midler hjem til at få en bedre mobildækning i området, så alle i huset kan være online samtidig, og der kan streames og spilles med en ordentlig internethastighed. Foto: Steen Don

Sagde sit arbejde op

Efter i nogle år at have jagtet en passende matrikel til det halmhus, Britt og Martin Høj Jensen havde sat sig for at bygge, faldt de over en ejendom to kilometer nede ad en grusvej mellem Stoholm og Lånum.

Huset fra 1867 var faldefærdigt og havde stået tomt i 35-40 år, men det var omgivet til alle sider af mark, eng og skov, og til en pris på 250.000 kroner var grunden med tre tønder land lige, hvad det unge par ledte efter.

Mit Hjem

Mit Hjem

Nogle bor til leje, andre køber boligen.

Fælles for de fleste er, at hjemmet er en vigtig og tryg base.

I en ny serie stiller Skive Folkeblad skarpt på boligdrømme, viser lokale hjem frem og giver inspiration til indretning.

I 2006 gik de så i gang, mens de boede i en lejlighed i Skive. Med fuglefløjt fra oven gik det fint i starten, men efter i et par sæsoner at have gået både aftener og weekender ude på »godset« uden udsigt til at blive færdig, tog Martin Høj Jensen en drastisk beslutning.

Han sagde simpelthen sit arbejde ved Hede Danmark op for at komme i mål, og i halvandet år gik han herefter fuldtids ved halmhuset, indtil det stod færdigt i 2009.

- Vi tog en vurdering af det og blev enige om, at det nok godt kunne betale sig frem for at betale nogen for det. Men det var et stort projekt. Det blev lidt større, end vi havde regnet med, griner Martin Høj Jensen.

Den første plan var faktisk, at det skulle have været noget større, end det endte med at blive, men noget blev skrottet undervejs.

Alle rum er til kip, så der er ingen lofter i halmhuset. Familien Høj Jensen har også opereret med et minimum af vægge, så køkken og stue er én stor og indbydende gildesal. Halmhuset er nemt at holde, og familien har ikke malet væggene, siden man flyttede ind i 2009. Dertil har huset et godt og sundt indeklima med et åndbart murværk og en stabil luftfugtighed.
Alle rum er til kip, så der er ingen lofter i halmhuset. Familien Høj Jensen har også opereret med et minimum af vægge, så køkken og stue er én stor og indbydende gildesal. Halmhuset er nemt at holde, og familien har ikke malet væggene, siden man flyttede ind i 2009. Dertil har huset et godt og sundt indeklima med et åndbart murværk og en stabil luftfugtighed. Foto: Steen Don

Selv om huset syner stort og rummeligt, begrænser det indendørs areal sig umiddelbart til 125 kvadratmeter. En garage i enden af halmhuset er dog aldrig rigtig kommet i brug, så planen er at lægge den til stuehuset og få et stort værelse mere.

Men nye ideer kom også til undervejs. Én af dem var at udstyre huset med kraftige stolper i træ både inden- og udenfor.

- Vi kunne godt lide det der spejderhytte-look, så vi prøvede at bruge så meget rundtømmer, som vi kunne, siger Martin Høj Jensen.

Træerne var man i vidt omfang selv ude at fælde og afbarke gennem en hel vinter, ikke mindst hos Martins svigerfamilie, som bor i Daugbjerg.

- Stolperne indenfor, der bærer huset, er faktisk træer, som Britts oldefar i sin tid har plantet, så på den måde er der noget historie i det. Alle spærene her er også fra træer, som Britts far har plantet for 30-40 år siden, siger Martin Høj Jensen.

Også hans bedstefar, Aksel Høj fra Stoholm, har en stor aktie i halmhuset, da han gennem næsten et år troligt mødte op på pladsen hver dag med madpakke og termokande for at hjælpe Martin i mål med projektet.

- Vi havde rigtig megen hjælp fra vores familier, og ellers var det heller aldrig lykkedes. Men det var også et stort privilegie at få lov at gennemføre noget så stort sammen med den nærmeste familie. Den historie er jo overalt i huset, siger Martin Høj Jensen.

Familien Høj Jensen valgte et stort udhæng over halmmurene for at holde den værste slagregn væk. Havde man brugt mørtelpuds, havde det ikke spillet nogen rolle, men her har man valgt at bruge lerpuds, som er lidt mere modtageligt for vand og kan blive blødt igen, hvis det hele tiden er vådt. Alle kanter omkring vinduespartierne er pudset runde, så den omkring 62 centimeter tykke mur ikke syner så dyb. Familien kalder selv den buede og håndformede stil overalt i huset for »smølfestil«.
Familien Høj Jensen valgte et stort udhæng over halmmurene for at holde den værste slagregn væk. Havde man brugt mørtelpuds, havde det ikke spillet nogen rolle, men her har man valgt at bruge lerpuds, som er lidt mere modtageligt for vand og kan blive blødt igen, hvis det hele tiden er vådt. Alle kanter omkring vinduespartierne er pudset runde, så den omkring 62 centimeter tykke mur ikke syner så dyb. Familien kalder selv den buede og håndformede stil overalt i huset for »smølfestil«. Foto: Steen Don

Ikke alt er i vater

Martin Høj Jensen indrømmer, at man går lidt mindre op i, om det hele er i vater, når man bygger i halm, selv om ballerne bliver trimmet med en buskrydder, så de bliver fine og lige i kanterne.

For har man først en idé om, at man vil bo i et halmhus, er det ikke meningen, at det hele skal se high tech og futuristisk ud.

Familien kalder selv indretningen af huset for »smølfestil«, hvor det hele buer lidt og ser håndformet ud, og det indtryk styrkes af, at alle kanter omkring vinduespartierne er pudset runde, så den omkring 62 centimeter tykke mur ikke syner så dyb.

Fundamentet her er dog, modsat de første og mere idealistiske halmhuse i Danmark, hvor man blot trak en rende i jorden og fyldte den med muslingeskaller, lidt mere traditionelt med lecablokke oven på skallerne.

I bryggerset har familien Høj Jensen givet sønnen Ask lidt privatliv ved at mure op til kip kun afbrudt af et højt vindue, mens partiet med sammensvejsede staldvinduer øverst til højre er lysindfaldet til badeværelset.
I bryggerset har familien Høj Jensen givet sønnen Ask lidt privatliv ved at mure op til kip kun afbrudt af et højt vindue, mens partiet med sammensvejsede staldvinduer øverst til højre er lysindfaldet til badeværelset. Foto: Steen Don

Murene er lavet af minibigballer, der er vendt på højkant, så selve muren er en halv meter tyk plus fem-seks centimeter puds på begge sider, hvilket giver den endelige murtykkelse på omkring 62 centimeter.

- Vi havde faktisk først fået presset 1000 af de små Morten Korch-baller, men de var simpelthen for skæve og løse til at bygge med, siger Martin Høj Jensen.

I stedet fik de en maskinstation til at presse nogle minibigballer, der målte 50 x 80 x 200 centimeter.

- Så når man vipper den op på højkant, skal der faktisk kun to og en halv halmballe til, inden højden passer, siger Martin Høj Jensen.

Masseovnen er helt central i huset, og familien bruger 10-12 rummeter træ om året til at varme hele hytten op med. Det dækker vel at mærke både varmt vand og opvarmning af 125 kvadratmeter, så af samme grund går alle rummene op til kip, uden at skillevæggene følger med, så varmen kan finde rundt til alle værelserne. Bag den øverste luge gemmer sig en bageovn, som familien Høj Jensen mest bruger til at lave pizza i.
Masseovnen er helt central i huset, og familien bruger 10-12 rummeter træ om året til at varme hele hytten op med. Det dækker vel at mærke både varmt vand og opvarmning af 125 kvadratmeter, så af samme grund går alle rummene op til kip, uden at skillevæggene følger med, så varmen kan finde rundt til alle værelserne. Bag den øverste luge gemmer sig en bageovn, som familien Høj Jensen mest bruger til at lave pizza i. Foto: Steen Don

De blev herefter syet sammen på kryds og tværs med kraftige plastikstropper, som samtidig binder ballerne til et indvendigt træskelet.

- Men det er ikke alle, der gør sådan. Nogle bruger halmballerne som selvbærende konstruktion, men det turde vi ikke her, siger Martin Høj Jensen.

Han gør opmærksom på, at vi er tilbage i halmhusenes pionertid, hvor endnu ikke ret mange havde kastet sig ud i det eventyr, så meget var learning by doing .

- Det var lige i de år, hvor man blev meget klogere på det hele, siger Martin Høj Jensen.

Det var dog ikke ensbetydende med, at Martin Høj Jensen begik alle de fejl, man kan tænke sig.

Han allierede sig nemlig med et firma ved navn Kalle Balle Byg, som stadig eksisterer, og som faktisk også havde Martin Høj Jensen ansat som konsulent i et par år, efter han havde færdiggjort sit eget hus.

- Hver gang, vi skulle i gang med en ny proces, kom Kalle herop fra Ribe og var en dag eller to, inden vi selv kunne køre det til ende. Så det var ikke sådan, at vi hele tiden skulle opfinde den dybe tallerken, siger Martin Høj Jensen.

Halmhusets badeværelse er egentlig blevet lige stort nok, mener familien selv. Martin Høj Jensen har da også over køkkenbordet luftet tanken om at installere et badekar med løvefødder, men det ønske er endnu ikke gået igennem husrådet.
Halmhusets badeværelse er egentlig blevet lige stort nok, mener familien selv. Martin Høj Jensen har da også over køkkenbordet luftet tanken om at installere et badekar med løvefødder, men det ønske er endnu ikke gået igennem husrådet. Foto: Steen Don

Ingen fare for mus og brand

I 2009 stod halmhuset færdigt, og parret kunne omsider flytte ind og begynde at stifte familie.

Siden er der hele tiden sket nyt i halmhuset, der med årene er blevet omgivet af en lille park med frugt på træerne og bær på buskene, mens et velvoksent drivhus også bidrager til husholdningen.

- Det har været rigtig godt i år med masser af agurker og tomater, afslører Martin Høj Jensen.

Her er også høns, og så anskaffede familien en kat for det tilfældes skyld, at halmen i murene ville tiltrække en masse mus.

- Det er noget, vi tit bliver spurgt om, men det gør den heldigvis ikke, for mus og andre skadedyr kan slet ikke komme derind, siger Martin Høj Jensen.

Selv om katten dermed ikke gør megen nytte, har den dog fået lov at blive på adressen.

Det syner af mere, men indvendigt er halmhuset blot 125 kvadratmeter stort. I enden af fløjen til højre er der dog en garage, som ikke bliver brugt, så den vil snart blive inddraget til et værelse. Og så er der kun en ting at gøre for at lave en dør derind til: Frem med motorsaven. Der er ikke bindemiddel i halmballerne, så mor Britt er lidt nervøs for, hvad der sker, når man klipper snorene. Far Martin tror dog, at det hele har sat sig så godt, at det ikke betyder noget.
Det syner af mere, men indvendigt er halmhuset blot 125 kvadratmeter stort. I enden af fløjen til højre er der dog en garage, som ikke bliver brugt, så den vil snart blive inddraget til et værelse. Og så er der kun en ting at gøre for at lave en dør derind til: Frem med motorsaven. Der er ikke bindemiddel i halmballerne, så mor Britt er lidt nervøs for, hvad der sker, når man klipper snorene. Far Martin tror dog, at det hele har sat sig så godt, at det ikke betyder noget. Foto: Steen Don

Et andet spørgsmål trænger sig på, nemlig om man ikke risikerer, at hele lortet brænder ned, når man bygger i halm. Men det er ikke så indlysende, som man skulle tro.

- Selvfølgelig kan det gå galt ligesom i alle andre huse, men idet, at halmen er pakket ind af ler på begge sider, kan det næsten kun brænde, hvis halmen er løs, siger Martin Høj Jensen.

Og det er den ikke her, hvor muren består af hårdtpressede baller. Og hvis man har prøvet at sætte ild til en halmballe, ved man, at det ikke rigtig lader sig gøre, før man får klippet snorene.

- Så faktisk ville jeg være mere nervøs for alt det træ, der er her, men jeg tror ikke, at det er mere brandfarligt end andre huse, siger Martin Høj Jensen, og det giver forsikringsselskaber og brandmyndigheder ham i øvrigt også ret i.

Lillebror Svend, der går i 3. klasse, følger med, mens storebror Ask, der går i 6. klasse, har gang i et spil. De synes ikke, det er noget særligt at bo i et halmhus, for de har aldrig prøvet andet, men de kan godt lide det. Svend har for nylig luftet, at han regner med at blive gammel i huset, så der er ikke umiddelbart udsigt til, at han nogensinde flytter hjemmefra.
Lillebror Svend, der går i 3. klasse, følger med, mens storebror Ask, der går i 6. klasse, har gang i et spil. De synes ikke, det er noget særligt at bo i et halmhus, for de har aldrig prøvet andet, men de kan godt lide det. Svend har for nylig luftet, at han regner med at blive gammel i huset, så der er ikke umiddelbart udsigt til, at han nogensinde flytter hjemmefra. Foto: Steen Don

Også et udhus i træ er skudt op, og seneste tiltag er solceller på taget til elproduktion.

- De laver meget mere strøm, end vi kan nå at bruge, griner Martin Høj Jensen.

Selv om det var tæt på, nåede han aldrig at fortryde undervejs i det lange forløb med at bygge drømmehuset i halm, men han har alligevel gjort sig en vigtig refleksion over projektet.

- Jeg er glad for, at vi ikke havde børn dengang, for så tror jeg, at det var blevet for hårdt. Det kan godt være, det er billigt i byggematerialer, men det tager også utroligt meget af ens tid.