Nationalitet 49-årige Garry Keyes står og rører en dej sammen i en skål i køkkenet på Ørslev Kloster. Han er i gang med at bage et kærnemælksbrød. Eller et »soda bread«. For sådan hedder det, der hvor Garry Keyes er født og opvokset; Irland.

Han slutter af med at placere to klumper dej ved siden af hinanden på en bageplade og laver med en kniv et kryds i toppen, inden han sætter det i ovnen.

Det her er en fast tradition for ham hvert år den 17. marts, hvor det er Saint Patricks Day - Irlands nationaldag. Et enkelt brød serveret med godt med smør og en gang cheddarost. Og tilhørende te, selvfølgelig.

For blot tre uger siden trykkede Garry Keyes ellers borgmester Peder Christian Kirkegaards hånd som et symbol på, at han nu er blevet dansk statsborger.

- Det var en stor dag for mig. Det var en smuk ceremoni med en fin tale oppe i det gamle rådhus, fortæller Garry Keyes, der driver Ørslev Kloster sammen med sin hustru Janne Fruergaard Keyes.

- Det er jo ikke, fordi mit danske statsborgerskab betyder noget økonomisk eller praktisk, men jeg betaler min skat i Danmark, og det er her, jeg bor, og der er nogle danske værdier, som jeg gerne vil kæmpe for, siger han.

Så stiller han selv det gode spørgsmål:

- Og hvad er man så?

For Garry Keyes er stadig irsk statsborger, og han har levet de første godt 20 år af sit liv i Dublin i Irland.

- Men jeg har boet i Nordfjends i længere tid end i Irland, så jeg føler mig som en del af møblementet her, siger han med et skævt smil.

- Jeg er nok mere dansker, end jeg er noget andet. Det er ligesom en skibonit, der har boet i København i mange år. Man kommer jo stadig fra Skive, siger han.

Han kom første gang til Danmark i 1996, hvor han var rejst til landet for en dansk piges skyld. Han lærte dansk, startede på arkæologi på universitetet i Aarhus og tog efter noget tid et smut omkring Frankrig, inden han vendte tilbage til Irland.

Med sine nye evner inden for skandinavisk sprog var han attraktiv for softwarefirmaerne, og han fik et godt job med en god løn.

- Men da jeg vendte tilbage til Irland, føltes det forkert. Jeg følte mig udstationeret i min egen by, forklarer han.

Garry Keyes var ikke glad for at bo i Irland, så han gjorde som rigtig mange andre irske unge: Flyttede væk.

Han er vokset op med familie, der boede i udlandet, og i hans søskendeflok på fem er kun en enkelt lillebror blevet hjemme i Irland. Han anslår, at 60 procent af eleverne i hans gamle gymnasieklasse er flyttet til udlandet.

Den udvandring bliver rigtig synlig, når det er Saint Patricks Day, for her fejrer folk i hele verden med tilknytning til Irland dagen med masser af festivitas på forskellig vis. Garry Keyes anslår, at det drejer sig om 80 millioner mennesker på verdensplan.

Garry Keyes bosatte sig i Danmark i 1999, hvor han begyndte forfra på arkæologistudierne i Aarhus og mødte Janne. I 2004 slog de sig ned i Nordfjends for at forvalte Ørslev Kloster.

Hans flytning til Danmark betyder, at han aldrig har prøvet at stemme ved et parlamentsvalg eller folketingsvalg. For i Irland har han mistet retten til at stemme, og i Danmark har han ikke fået den - før nu.

- Jeg interesserer mig for politik og har været med i alt muligt lokalt, og så er det mærkeligt at sidde udenfor, når der skal stemmes. Det betyder noget at være fuldgyldig borger i et samfund, siger Garry Keyes, der derfor glæder sig meget til det næste folketingsvalg.

Selvom Garry Keyes på mange måder opfatter sig som dansk, så trækker hans fædreland i ham på Saint Patricks Day. Flere gange er han og familien rejst til Irland for at fejre det, men i år må det blive hjemme i Hejlskov.

- Da jeg voksede op, var det sådan en rigtig familiedag, hvor man var samlet familie og venner. Det mindede på mange måder lidt om julehøjtiden. Og for os børn var det ekstra godt, for det var midt i fasten, men lige den dag, måtte vi spise det, vi havde lyst til, fortæller han.

- I Dublin er der optog med gadeteater og musik. Alt den her dag handler om irsk kultur, siger han.

Men ikke irsk kultur forstået som en statisk størrelse, men som en dynamisk ting, der også ændrer karakter, når udlands-irerne samler nye kulturer op. Blandt andet har afrikanske rytmer smittet af på den irske musik.

Saint Patricks Day bliver derfor en virkelig festlig dag, som også bliver fejret hjemme hos familien Keyes med oppyntning i huset, sjove hatte og en hyggelig og sjov dag sammen med familien, hvor der bliver lyttet til irsk radio og set tv-transmission af både optog og alle mulige musikarrangementer.

Lige dér kan Garry Keyes godt savne Irland, og han kunne godt tænke sig, hvis der var en lignende festlig tradition i Danmark.

Men ellers er han ikke ked af at være flyttet fra Irland. Han oplever også, at når familien kommer på besøg i Danmark, så bemærker den nogle danske værdier, som vi måske ikke lægger så meget mærke til i det daglige.

- For eksempel vores meget tillidsbaserede samfund. Det er noget, de også gerne vil have, siger han.

- Jeg er vokset op i et meget klasseopdelt samfund, hvor alle ikke bare kunne komme på universitetet. Børn skal have adgang til lige muligheder, men det har de ikke i Irland. Jeg kommer fra et ultraliberalt samfund, hvor du er din egen lykkes smed. Det er ikke noget at stræbe efter, siger han.

Garry Keyes peger også på, at det er en stor del af årsagen til, at man ved Saint Patricks Day ser så mange uden for Irland fejre nationaldagen.

- Unge kan jo ikke etablere sig med en lejlighed eller et hus, fordi det udelukkende er markedet, der har styret priserne. Så selvom du er sygeplejerske eller ingeniør og har en god løn, så mangler du noget livskvalitet, siger han.

På Saint Patricks Day mangler der dog ikke livskvalitet. Heller ikke hjemme hos Garry og Janne Keyes.

Hans mor sender gerne på forhånd en kasse med forskelligt udstyr til nationaldagen.

- Så vi har haft nok udstyr til hele den lokale børnehave, siger han med et smil.

Grøn er en essentiel farve på nationaldagen. Når irerne i USA fejrer Saint Patricks Day, kan hele byer trække i grønt. Helt så meget er Hejlskov ikke pyntet op. Men naboerne undgår næppe at bemærke, hvilken dag det er, mener Garry Keyes.

Der er lagt op til en festdag, der udover festivitas i radio og fjernsyn også byder på en tale fra den irske præsident. En tale, der er henvendt til de mange millioner udvandrere og deres efterkommere.