Marked For tredje år i træk arrangerer Kvols Foredragsforening krea-marked i Kvols Forsamlingshus.
Det er i den kommende weekend, at kreative sjæle fra den lille by ved Hjarbæk Fjord præsenterer og sælger ting og sager, de har syslet med gennem den mørke vinter.
De mange boder byder således på blandt andet striktrøjer, ponchoer, varme sokletter og huer foruden hæklet påskepynt, tasker, filtede hjemmesko og smykker.
Der er også glasting, keramik, ting drejet i træ og kunst lavet af naturting.
Kvols Forsamlingshus har ikke flyttet sig, så det foregår igen på adressen Virksundvej 27, hvor man også kan købe øl, vand og kaffe til kagen.