Lokalplan Det var planlægger Morten Hvid Daasbjerg hos Byg & Miljø i Skive Kommune, der tog imod, da Hans Egelund og Lene Bendix fra Virksund Vinterbadeklub i sidste uge forelagde deres visionsplan for havneområdet i Virksund.

Det har en ny lokalplan på vej gennem byrådets udvalg, og Morten Hvid Daasbjerg uddyber gerne, hvor vinterbadernes ønsker støder på forhindringer.

- Udfordringen er, at området er omfattet af ret mange naturinteresser, og der er både noget Natura 2000 og noget paragraf 3-natur i det område, hvor de godt kunne tænke sig at have en sauna, siger Morten Hvid Daasbjerg.

Den orange linje indrammer, hvad den nye lokalplan for Virksund Lystbådehavn kommer til at omfatte. Den røde pil peger på det sted på Virksund Strand, hvor det er bedst at bade. Det var også her, vinterbadernes sauna i første omgang blev placeret, men den er nu flyttet til den blå pil flere hundrede meter væk. Den grønne pil peger på den strand, der er præget af et tykt lag slam på bunden af det stillestående vand, og ved den gule pil på spidsen af tangen er der farlige understrømme. Illustration: Skive Kommune og Henrik Bagge
Den orange linje indrammer, hvad den nye lokalplan for Virksund Lystbådehavn kommer til at omfatte. Den røde pil peger på det sted på Virksund Strand, hvor det er bedst at bade. Det var også her, vinterbadernes sauna i første omgang blev placeret, men den er nu flyttet til den blå pil flere hundrede meter væk. Den grønne pil peger på den strand, der er præget af et tykt lag slam på bunden af det stillestående vand, og ved den gule pil på spidsen af tangen er der farlige understrømme. Illustration: Skive Kommune og Henrik Bagge

Naturbeskyttelseslovens § 3 omfatter omkring 10 procent af Danmarks areal og tæller blandt de truede naturtyper også strandenge som den ved Virksund Havn.

Og som Natura 2000-område indgår det lille areal ved Virksunds tange blot som en del af et større, sammenhængende kompleks, der også tæller Hjarbæk Fjord, Lovns Bredning og Ulbjerg Klint på den anden side af sundet.

At saunaen er mobil, er heller ikke umiddelbart en formildende omstændighed, når man kigger i planloven.

- Det ville kræve en landzonetilladelse at placere den derude, hvor de gerne vil have den. I planloven taler man om midlertidighed, når det er under seks uger, men det vil det jo ikke være her. Så selv om den har hjul, vil den formentlig ikke have midlertidig karakter ifølge planloven, siger Morten Hvid Daasbjerg, der dog vil vende det spørgsmål med forvaltningens naturafdeling.

Også ønsket om en badebro, endog en flydende en af slagsen, kolliderer i princippet med de samme forhindringer, selv om der i forvejen bliver badet fra det beskyttede område.

- Vedrørende paragraf 3-natur hedder det sig, at man ikke må ændre på tilstanden, og det gør man, når man begynder at lave faste anlæg. Og det vil en flydebro også være, da den jo skal forankres på land, siger Morten Hvid Daasbjerg.

Mere musik kan der være i ønsket om moderne toiletfaciliteter med omklædning, brus og renseplads til lystfiskerne, da disse i givet fald vil skulle placeres uden for det beskyttede område.

Det er imidlertid ikke Miljø & Bygs bord, men et spørgsmål for havneforeningen, som har råderet over det meste af havnen, og byrådet, om der skal gives plads og midler til det ønske.