Jubilæum Der bor en bager i Østergade, og siden den 19. april 1949 har han heddet Nørgaard til efternavn.
Derfor kan man i disse dage fejre 75 års jubilæum på matriklen i Stoholm, der også tidligere havde bageri med Viggo Nielsen ved kagerullen.
Men siden, Knud Nørgaard Christensen overtog bageriet i efterkrigstiden som 25-årig, har det været i familiens eje, og selv om der nu er gået trekvart århundrede siden, har forretningen faktisk kun skiftet hænder en enkelt gang.
Hjem fra kasernen
Det var i 1993, da den nuværende indehaver, 65-årige Poul Nørgaard, overtog den biks, han selv var blevet udlært i hos sin far i 1979.
Derefter fulgte den eneste afstikker, Poul Nørgaard har haft fra bagertjansen, da han aftjente sin værnepligt på Skive Kaserne.
- Det skulle jo være tæt på, så jeg kunne komme hjem og lave noget, griner Poul Nørgaard og afviser, at han så havde rundstykker med den anden vej til kasernen.
Siden fortsatte han med at arbejde som bagersvend under sin far indtil generationsskiftet.
Store brød på stamtræet
Men bagertraditionen i familien Nørgaard går endnu længere tilbage end Østergade i Stoholm og har rødder i Thy.
Poul Nørgaards farfar var nemlig bager i Nors, og begge hans sønner blev også bagere.
Forretningen i Nors blev så overtaget af Knud Nørgaards bror, Pouls farbror, og overgik siden også til dennes søn, Pouls fætter, mens Pouls far altså startede et nyt dynasti i Fjends.
Så traditionen for at slå store brød op er lang og stolt på familiens stamtræ.
- Det lå ligesom også i kortene, at jeg skulle være bager, men det var selvfølgelig noget, jeg selv bestemte, siger Poul Nørgaard, hvis bror er bankmand.
Arvefølgen stopper så i øvrigt også her, for ingen af Bager Nørgaards tre børn er gået bagervejen.
Brødtur med 137 stop
Når Poul Nørgaard tænker tilbage på sin barndom og læretid, husker han faderens store æltekar, der godt kunne minde om en overdimensioneret cementblander, og så en stor udtræksovn, som alle rugbrød blev bagt i.
- Det gav det, vi kaldte sidelapper, som var den sprøde skorpe, der stak udenfor siderne, når brødene blev bagt direkte på pladen. Det var en populær snack blandt de unge i byen, og der var stor rift om at få dem at gå og gnave på, griner Poul Nørgaard.
Han husker også de lange brødture med sin far ud på landet.
Når de var færdige i bageriet, gik turen nemlig rundt til gårdene med brød, selvfølgelig i et folkevognsrugbrød, og Poul Nørgaard erindrer især fredagsturen, der indeholdt 137 stop undervejs.
- Nogle gange var vi først hjemme klokken ti om aftenen, siger han og ryster på hovedet.
Tidligt på arbejde
De uortodokse arbejdstider har ikke ændret sig væsentligt siden dengang.
Bager Nørgaard står stadig op ved 01-tiden om natten på hverdage, og i weekenden kan han finde på at starte så tidligt som klokken 21 fredag og lørdag aften.
Nu om dage er Bager Nørgaard en størrelse, der giver godt 25 ansatte smør på brødet. Det inkluderer både bagere, butiksassistenter og ungarbejdere.
Forretningen har også en lang og stolt tradition for at uddanne både bagere og konditorer med udmærkelse.