Kroppen Listen med fordele ved at rette sig op er rigtig lang. En god korrekt kropsholdning har en stor betydning for vores helbred.
Vidste du f.eks., at optimal kropsholdning og bevægemønstre:
1. Medvirker til normal organfunktion.
2. Holder knogler og led i den korrekte position og hermed optimerer musklernes ydeevne.
3. Reducerer slid af ledfladerne og mindsker belastningen på ledbånd.
4. Forhindrer låsninger i rygraden i en unormal position.
5. Giver mere energi, da musklerne arbejder mere effektivt, så kroppen forbruger mindre energi til samme gøremål.
6. Forebygger ryg- og muskelsmerter.
7. Giver dig bedre humør.
8. Forbedrer dit udseende.
Sammensunken kropsholdning
Hvis kropsholdningen er sammensunken, bliver blodkar og nervepar mellem hvirvlerne trykket sammen. Dette hæmmer blodforsyningen og innervation og fremprovokerer muskelspændinger. Blodkar og nerver, som udspringer fra rygmarven, passerer mellem alle hvirvlerne. De påvirker og nærer organer og væv i hele kroppen. Når man indtager en uhensigtsmæssig kropsstilling eller går rundt med forkert kropsholdning, bliver blodkarrene og nerverødderne klemt mellem ryghvirvlerne. Således bliver kroppen frataget muligheden for at få nødvendige næringsstoffer med blodet. Innervation bliver vanskelig. Forkert kropsholdning kan være årsagen til dårlig fordøjelse, luftvejs- og hjerte lidelser.
God kropsholdning er uundgåeligt forbundet med bevægelsesmønster og emotionel tilstand.
Psyken
Kropsholdning har også en betydelig indflydelse på psyken. Krop, sind og bevægelse stimulerer hjernen. Korrekt kropsholdning hjælper med at stabilisere og forbedre humøret. Læg mærke til, at det er svært at finde et deprimeret eller trist menneske, som ville stå med ret ryg og øjnene rettet lige frem. Det samme gælder vores gang vi kender en vinder-gang og en deprimeret gang. Når man kender til den sammenhæng, kan man nemmere og mere effektivt styre sine følelser og tanker i en positiv retning og forbedre sit humør. Prøv at observere din fornemmelse, når du sidder lige, med løftet hoved og samtidig tager en dyb indånding og smiler. Det er svært at føle sig som et offer, når man laver den øvelse, ikke?
Forbindelsen mellem kropsholdningen og psyken er gensidig: psyken påvirker kropsholdningen lige så meget som kropsholdningen påvirker psyken.
Bevidsthed omkring sin kropsholdning er nøglen til forandringer. Den gode nyhed er, at det er nok at rette opmærksomhed på, hvordan vi står, sidder og bevæger os i ganske korte øjeblikke i løbet af dagen for at ændre de dårlige vaner, der påvirker kroppens stilling.
Første skridt på vejen
Første skridt på vejen til en bedre kropsholdning kan være let for nogle mennesker. Andre må kæmpe lidt mere for det. For eksempel indenfor fysioterapien bruges bl.a. forskellige træningsøvelser, tapening af ryggen og skuldre for at holde sig i en bedre holdning, holdningselastikker, bandager osv. Listen er lang over hjælpemidler, og ofte vil vi alle gerne have en let og hurtig løsning, skriver ejer af Benefit i Karup og Stoholm, Rikke Østergaard i en pressemeddelelse.