Projekt Halvvejs i Viborg Kommunes etårige pilotprojekt, hvor borgere gratis kan afprøve en elcykel - enten med eller uden lad - har 95 borgere lånt en af kommunens otte elcykler eller el-ladcykler.

Tilsammen har de tilbagelagt omkring 9000 kilometer, og feedback efter låneperioden viser, at 78 procent overvejer at købe deres egen elcykel, 69 procent oplever større velvære og trivsel i låneperioden, og over halvdelen har erstattet bilture med cyklen.

Låneordningen er en del af Viborg Kommunes klimaplan, som skal være med til at sikre, at 20 procent af alle rejser i kommunen foretages på cykel, og målet er at gøre det nemt og trygt at afprøve en grønnere transportform uden at skulle købe først.