Debat I HedeDanmark er vi opmærksomme på det øgede fokus, som helt naturligt rettes mod jorddepoter efter den ulykkelige hændelse ved Nordic Waste i Ølst, som kan udvikle sig til en miljøkatastrofe.

Det er naturligt, at borgere og medier ser mod HedeDanmarks miljøcenter i Stoholm (Lundgård Miljøcenter), som modtager og behandler jord.

Vi ønsker derfor at adressere bekymringerne - og forsikre om, at HedeDanmark overholder gældende regler og er under tilsyn af både kommune og region, ligesom vi fra Miljøstyrelsen har en miljøgodkendelse, som er offentligt tilgængelig. (se her )

Blandt de bekymrede er Finn Godrim, som har sendt os og lokale medier samt kommunen en række spørgsmål om forholdene på miljøcentret.

HedeDanmark ønsker at imødekomme enhver bekymring, og vi har her forsøgt at besvare spørgsmålene fyldestgørende (Finn Godrims spørgsmål er skrevet i kursiv, red.)

Grund til bekymring?

Grund til bekymring?

Skive Folkeblad bragte mandag den 22. januar på debatsiden et åbent brev fra Finn Godrim, Stoholm, på baggrund af den verserende miljøkatastrofe omkring Nordic Waste jorddepotet ved Ølst nær Randers.

Finn Godrim ville gerne vide, om der ligeledes er grund til bekymring omkring HedeDanmarks behandling af jord på Lundgård Miljøcenter ved Stoholm og fandt det vigtigt at få belyst miljøforholdene der.

Han søgte svar på otte spørgsmål, som avisen her på siden af hensyn til overskueligheden bringer i kursiv i HedeDanmarks svar til Finn Godrim.

Er der foretaget en VVM-undersøgelse forud for ibrugtagning af depotet? Hvis ikke, hvad er da begrundelsen?

HedeDanmark har en offentligt tilgængelig miljøgodkendelse. Godkendelsen er lavet på basis af en VVM-undersøgelse og senest revideret og godkendt af Viborg Kommune i juli 2023.

I den står alle relevante detaljer om, hvad HedeDanmark må modtage og i hvilket omfang.

Hvert år fremsender HedeDanmark oplysninger om årets reelt modtagne mængder, som i de senere år har ligget på ca. 35 procent af de tilladte mængder i miljøtilladelsen.

Er det korrekt, at der ved Miljødepot Stoholm også er tilladelse til opbevaring af store mængder jord - både rent og forurenet - samt diverse byggeaffald?

HedeDanmark har tilladelse til at modtage op til 100.000 tons ren jord om året. Denne jordmængde bliver brugt til at genopfylde hullet og terræn fra ca. 100 års opgravning af ler til det tidligere Lundgaard Teglværk. Vi har en forpligtigelse til at overholde en reetableringsplan for området frem imod 2043.

Der modtages kun dokumenteret og anmeldt ren jord på dette område ud mod åen.

På et andet og separat område på miljøcentret med en separeret perkolat (vandopsamlingstank) har vi en 10.000 kvadratmeter plads med både fast belægning og underliggende plastmembran, som sikrer, at al udsivning ender i vores egen vandtank. På denne plads har vi tilladelse til at modtage forurenet jord i begrænsede mængder.

Den rene og den forurenede jord behandles vidt forskelligt, adskilt og sikkert. Den forurenede jord vil blive solgt og kørt væk fra pladsen igen.

Når HedeDanmark ultimativt ikke længere er på området, vil der ikke være noget forurenet jord tilbage der.

Hvor store mængder affald og jord er der givet tilladelse til at opbevare på Miljødepot Stoholm - gerne sammenlignet med mængderne ved depotet i Ølst?

Nordic Waste har en tilladelse til at modtage – inden for alle fraktioner – 4.500.000 tons om året, heraf ca. 1.000.000 tons jord i alle kategorier (se deres ca. 80 siders miljøgodkendelse på Miljøministeriets hjemmeside.)

HedeDanmark må inden for alle kategorier modtage 395.000 tons og modtog i 2023 reelt 104.000 tons.

Er det korrekt, at undergrunden under miljødepot Stoholm - i lighed med området i Ølst - også indeholder store mængder plastisk ler, der er ustabilt som bund for deponi?

Lundgaard Teglværk har været placeret på Stoholm-matriklen grundet den store naturlige forekomst af blåler skabt for ca. 20 mio. år siden i jorden.

Derfor er der en meget stabil undergrund under Miljøcenter Lundgård, som helt naturligt sikrer imod udsivning, og som ikke skrider i nogen retning.

Er det korrekt, at miljødepot Stoholm ligger på en grund, der skråner ned mod Jordbro Å?

Et åløb vil helt naturligt ligge lavest, idet vand altid søger nedad. Der er ikke nogle unaturlige eller stejle skråninger fra HedeDanmarks område ned imod åen.

Ved store regnmængder kan vandstanden i vores sø kunne blive høj, og det overskydende vand kan kontrolleret løbe over i åen. Da al jord i dette område er rent, vil vandet i søen også være rent og derfor ikke et forureningsproblem i åen ved forhøjet vandstand.

Er der taget særlige forholdsregler/udformet særlige regler, der kan forebygge jordskred ved Stoholm depotet?

Da risikoen ikke anses for at være relevant eller sandsynlig af myndighederne, er der ikke taget særlige forholdsregler.

Hvilken form for tilsyn føres med Jorddepot Stoholm?

HedeDanmark er som alle andre omfattet af både kommunal og regionalt tilsyn - både anmeldte og uanmeldte besøg. Rapporterne er offentligt tilgængelige ved opslag på det kommunale netværk. Rapporterne har ikke givet anledning til kritiske bemærkninger.

Alle leveringer af jord til Stoholm skal af kunden anvises til kommunen, som derefter accepterer og anviser videre til modtagerstationen.

HedeDanmark skal sikre korrekt dokumentation og fotografering af hver lastbil og sikre, at de mængder, som anvises, ikke overskrides af kunden.

Giver jordskredet ved Ølst anledning til nye undersøgelser, regler eller andre former for tiltag ift. depotet ved Stoholm?

Den ulykkelige situation ved Ølst har selvfølgelig skærpet opmærksomhed og kontrollen for vores område - både internt i HedeDanmark og fra Viborg Kommunes Teknik & Miljø-afdeling.

Kommunen har på foranledning af henvendelse i julen 2023 udsendt en meddelelse om, at dens risikovurdering er, at situationen i Ølst ikke vil kunne ske tilsvarende i Stoholm.