Kan døden gøres smertefri for de pårørende?

Stoholm Bedemand Per Rasmussen, Stoholm Begravelse, oplever, at pårørende har meget lettere ved at tackle et dødsfald, når afdøde på forhånd har nedfældet sine ønsker omkring begravelsen. Han har derfor hængt en lille boks på vinduet udenfor butikkerne i Stoholm og Karup. Heri ligger folderen »Min sidste vilje«. Den er man velkommen til at tage, selv om der ikke er nogen i forretningen.

- I store træk har man jo en god fornemmelse af, hvad ens mor var til af blomster et cetera. Men det fylder, og mange er usikre på, om det er det rigtige, man vælger. Det er rart for de pårørende, når de ikke er i tvivl. Det giver en helt anden ro, når der er taget stilling, fortæller Astrid Elleris, der er ansat som bedemand hos Per Rasmussen i Karup.

Hun tilføjer, at man også er velkommen til at ringe, så kommer bedemanden gerne og hjælper med at udfylde den.

I folderen kan man nøjes med at udfylde det overordnede - om det skal være bisættelse, begravelse eller askestrøelse.

Nogle vedlægger derudover et ekstra stykke papir med ønsker til musik, hvad der skal serveres til sammenkomsten og meget andet. Det hele kan altså være fuldstændig arrangeret ned til mindste detalje.

- For nogen er det alt for svært at forholde sig til. For andre giver det en kæmpe ro, at de ved, at der er styr på det. Det er helt sikkert mere afslappende for de pårørende. De er helt trygge ved, at de beslutninger, de træffer, er rigtige, siger Astrid Elleris.

Man udfylder to eksemplarer. Det ene skal ligge et sted, hvor de pårørende kan finde den. Det kunne eventuelt være hos bedemanden eller hos ens børn eller andre, betroede pårørende. Det vigtige er, at man kan finde den.

Som det er lige nu, kan »Min sidste vilje« ikke udfyldes digitalt, men der arbejdes på at lave en udgave, der ligger på nettet. Persondatareglerne vanskeliggør dog dette projekt.

Man behøver ikke at være ældre for at udfylde folderen. Det er tit sådan, at når man mister, begynder man at forholde sig til sin egen død, og hvordan man selv gerne vil herfra.

- Døden kommer ikke hurtigere af, at man udfylder »Min sidste vilje«, siger Astrid Elleris, som trods sin unge alder selv har udfyldt folderen.

Hun ved, at det er svært at forholde sig til sin egen død. Man skal være klar til det, for det kommer tæt på, når det bliver så bogstaveligt og lavpraktisk.

- Men det er det eneste, der er sikkert. Vi skal alle sammen herfra på et tidspunkt. Hvornår - det ved vi ikke.

Firmaet Bedemand Per Rasmussen består af i alt syv bedemænd samt seks ikke-uddannede assistenter, der hjælper med ilægninger og højtidelighederne.

I princippet kan man selv ordne sine nærmestes begravelse. Det kræver dog en del overskud. Og når man har mistet, er det måske ikke da, man har alt for meget overskud.

Bedemanden har rutinen og overblikket. Han tager en god snak med de pårørende og fortæller om, hvad de skal være opmærksomme på, og hvor de kan få hjælp til hvad. Bedemandens opgave er at gøre forløbet så gnidningsløst og behageligt som muligt.

Astrid Elleris har fungeret som bedemand i to år. Hun har oplevet, at hendes livssyn har ændret sig, siden hun blev bedemand.

- Det er barsk at opleve uretfærdigheden, men det er også meget livsbekræftende og et privilegium, at jeg får lov at være vidne til al den kærlighed, der er i familier. Det er mere smukt, end det er trist.For gennem sorgen giver folk udtryk for den store kærlighed, de har fået lov at opleve. Og det er meget stærkt.