Kirke Tummas Kannuberg stopper med udgangen af 2023 som sognepræst i Sparkær, Gammelstrup og i Stoholm, hvor han er bistandspræst.
Det er ellers kun et år siden, at han blev indsat i embedet i Østfjends, men den 31-årige færing har fået et af den slags tilbud, han ikke kunne afslå.
Han vender nemlig hjem til Færøerne, hvor han skal være præst i Strendur, en bygd på den sydlige spids øen Eystoroy.
Dermed bliver hans nytårsgudstjenester i henholdsvis Sparkær og Gammelstrup Kirker den 1. januar 2024 hans sidste i Fjends, inden turen går nordpå.
Trives i Sparkær
Det er nu ikke, fordi der er noget galt med Sparkær, at han forlader byen, understreger Tummas Kannuberg.
Det er blot så småt med præsteembeder på Færøerne, at det er med at slå til, når der endelig er ét ledigt.
- Da muligheden pludselig var der, følte jeg, at jeg hellere måtte tage den, for man ved aldrig, hvornår den næste kommer, eller om man overhovedet får det, hvis man søger, siger Tummas Kannuberg.
Og så har det gennem snart 10 år i Danmark også stået stadigt klarere for ham, hvor stærke hans bånd til hjemstavnen egentlig er, selv om han egentlig i den bedste af alle verdener nok havde foretrukket at blive yderligere nogle år i Sparkær.
- Jeg ville ikke have været ked af det, hvis det var blevet længere, for det er slet ikke, fordi jeg ikke trives her. Jeg har haft det virkelig godt med både kolleger, menighedsråd, provst og alle her i byen, siger Tummas Kannuberg.
Fandt sin rette hylde
En ting, han i hvert fald har bekræftet under sit ophold i Sparkær, er, at han har fundet sin rette hylde.
- Det var præst, jeg skulle være, har jeg fundet ud af. Jeg trives godt i embedet, og jeg trives godt i en landsby, hvor fællesskabet er stærkt, siger Tummas Kannuberg.
Det forhold ændrer sig ikke, ved at han nu flytter tilbage til Færøerne.
Strendur er lidt større end Sparkær, og pastoratet, som dækker fire landsbyer med kirker, rummer godt 2000 indbyggere, vurderer Tummas Kannuberg.
Den har både bank og sparekasse, skole og børnehave, lægehus og forsamlingshus, fiskefabrik og uldvarefabrik.
Og så har den en traditionel, færøsk trækirke fra 1834 med tilhørende sognehus, som bliver Tummas Kannubergs primære arbejdsplads. De øvrige kirker i pastoratet skal også passes, men der er på Færøerne en stærk tradition for lægmandsgudstjenester, så der vil være gudstjeneste i alle kirker hver søndag.
Bygd med helt ny status
Strendur har historisk set ligget lidt afsides på den sydlige spids af Eystoroy, hvorfra der har været udsigt til Torshavn og byens lys på den anden side af sundet på Færøernes største ø, Streymoy.
Men hvor det før var en længere rejse at komme til hovedstaden ved at krydse en bro langt mod nord, tager det i dag kun 20 minutter.
For et par år siden kunne man nemlig indvie Eystoroy tunnelen, der under jorden forbinder de to øer mellem Strendur og Torshavn.
- Og så vidt jeg ved, er det den eneste tunnel i verden med en rundkørsel i, lyder det stolt fra Tummas Kannuberg.
Under alle omstændigheder har den gjort Strendur til en helt anden størrelse i forhold til bosætning, end den tidligere har været.
Med kun omkring 15 kilometer til Torshavn er den nu nærmest at betegne som en forstad til Færøernes hovedby, og det har ændret dens status fra »afsides« til »attraktiv« i forhold til at bo et roligt sted og samtidig arbejde i Torshavn.
Det er altså en by i en rivende udvikling, Tummas Kannuberg nu kommer til, men skulle det indimellem blive for livligt for den sindige præst, ligger hans fødeby, Leirvik, kun en halv times kørsel væk.
Her passer hans forældre stadig en fåreflok, og hans bror er der også stadig, mens han har en søster i Torshavn.
- Så jeg glæder mig til at komme hjem, siger Tummas Kannuberg.
- Men det er også med vemod, at jeg forlader Sparkær. Jeg ville gerne have blevet lidt længere, men sådan skulle det ikke være.
