Fjernvarme er fortsat på vågeblus: Der er fjernet en sten i skoen, men den klemmer stadig

Fjernvarme Mandag blev det på et pressemøde bekendtgjort, at regeringen var blevet enig med Konservative, Radikale, SF og Enhedslisten om at sende fem milliarder kroner fra Den Grønne Fond mod en række grønne initiativer.

Det betyder blandt andet, at der straks udmøntes 265 millioner kroner til de fjernvarmeprojekter, der ikke var hurtige nok ved havelågen, da en ansøgningsrunde den 1. februar blev åbnet efter først-til-mølle-princippet.

Da var den fulde fjernvarmepulje på 150 millioner kroner efter blot syv minutter brugt op på de første 12 ansøgninger, mens yderligere 29 ansøgere stod tilbage med en lang næse og ansøgninger for i alt omkring 250 millioner kroner.

Blandt dem var Stoholm Fjernvarmeværk, der med et tilskud på 20.000 kroner per bruger havde søgt om tæt på 10 millioner kroner for at kunne udrulle fjernvarme via en rørledning til henholdsvis Mønsted og Sparkær. Men uden de statslige midler lod projektet sig ikke gøre, og i Stoholm blev det derfor lagt i skuffen.

Med den nye aftale er der imidlertid nu udsigt til, at alle alligevel vil få tilsagn om de ansøgte beløb til fjernvarmeudrulningen, og det er en besked, der umiddelbart luner i varmegruppen i Østfjends.

- Det var både jeg og andre rigtig glade for at høre, for det er helt afgørende for projektet, at de midler er tilgængelige, siger Kurt Mosgaard fra Mønsted.

I Østfjends har man ellers set udsigten til fjernvarme fra Stoholm Fjernvarmeværk gå op i røg uden det statslige tilskud, da regnestykket så ikke længere hang sammen.

Det gør det stadigvæk ikke, da den anden betingelse, en bindende tilslutning fra borgerne i Mønsted og Sparkær på 70 procent, heller ikke er nået, men er strandet på henholdsvis 69 og 62 procent.

Med mandagens nyhed om den ekstra fjernvarmepulje havde bestyrelsesformand i Stoholm Fjernvarme Henry Jensen imidlertid onsdag indkaldt til bestyrelsesmøde for at tage stilling til projektets fornyede aktualitet.

Og konklusionen på det møde blev, at tilsagnet om statsligt tilskud overordnet set er en god nyhed, men at projektet bliver i skuffen, indtil regnestykket hænger sammen. Det betyder, at de 380 brugere, der p.t. har givet tilsagn, gerne skal blive til omkring 450, før Stoholm Fjernvarme igen kommer på banen.

- Indtil da er kassen lukket. Så må de se, om de kan få de sidste med, og lykkes det, kan vi tage det op igen. Så foreløbig holder vi os i baggrunden, men jeg håber, at det lykkes for dem, for de har arbejdet virkelig hårdt for det, og der er tale om Danmarks bedste tilbud, siger Henry Jensen.

Bolden er dermed spillet over på Østfjends' banehalvdel, hvorfra de selv må sørge for at få den sparket i mål.

Og mens humøret var for opadgående efter mandagens udmelding fra Folketinget, er der igen skruet ned for blusset i den hårdt prøvede varmegruppe, selv om en stor sten i skoen er fjernet.

- Nu er der så bare en endnu større sten, i og med at Stoholm Fjernvarmeværk har besluttet sig for ikke at gøre mere, før vi har den fulde tilslutning. Og jeg anser det ikke for realistisk, at vi finder 60-100 ekstra husstande, med mindre gaspriserne pludselig skulle stige voldsomt igen, siger Kurt Mosgaard.

Med det in mente havde han efter et nyligt borgermøde med stor opbakning til varmegruppens fortsatte arbejde ellers kikkerten rettet mod et alternativt regnestykke, der kunne åbne muligheden for en lidt lavere tilslutning, hvis hver husstand så til gengæld betalte lidt mere for at komme med.

- Det, tror jeg, at folk i Mønsted og Sparkær er villige til, og det var også mit indtryk efter borgermødet, hvor Stoholm Fjernvarme selv deltog, at de ville kigge og regne på det scenarie, siger Kurt Mosgaard.

Det indtryk har han ikke længere efter onsdagens bestyrelsesmøde i Stoholm Fjernvarme, og det har efterladt varmegruppen i Østfjends mellem en sten og et hårdt sted, da den er nødt til at kunne præsentere en ny beregning for at kunne opsøge brugerne endnu en gang.

- Så det håber jeg, at de vil lave, for kigger man på andre kommuner, har de sat tilslutningsprocenten noget lavere end vores 70 procent, efter 86 procent på forhånd havde tilkendegivet, at de gerne ville være med. Det var så for højt, må vi erkende, men det kunne jo løses ved at lade hver enkelt betale noget mere, for regnestykket baserer sig jo stadig på den samlede udgift til projektet, siger Kurt Mosgaard.

Den megen modgang til trods ser Kurt Mosgaard stadigvæk muligheder for, at fjernvarmen i sidste ende nok skal finde til Østfjends.

Idet han udtrykker respekt for Stoholm Fjernvarmes beslutning set i lyset af den udgift på 1,2 millioner kroner, man allerede der har haft til konsulentarbejde vedrørende Østfjends-projektet, håber han, at midler fra fjernvarmepuljen fremover kan bidrage til netop den slags. Sådan er det ikke nu, hvor midlerne først tilflyder projektet på bagkant af dets fuldførelse.

Kunne man i stedet lade nogle af de midler gå til rådgivning på projekter, som vel at mærke allerede er godkendt af både kommune og Energistyrelsen, ville nuværende forbrugere på etablerede varmeværker som det i Stoholm ikke risikere at betale for rådgivning, der muligvis slet ikke bliver noget barn ud af.

- Som det er nu, hænger de ligesom på den regning, hvis det ikke bliver til noget af den ene eller anden grund. Men hvis man gerne vil have udrullet fjernvarme i landet, og det siger de i Folketinget, at de vil, så er der nødt til at være noget risikovillig kapital til at få lavet det nødvendige, men meget dyre rådgivningsarbejde, så ingen risikerer at stå med håret i postkassen, siger Kurt Mosgaard.

Det er en pointe, som han agter at tage med til både Viborg Kommune, hvor han selv er byrådsmedlem, og til det foretræde, han har fået for Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg den 16. maj.